Samtale terapi

Læs mere om samtale terapi her.

Terapi i øjenhøjde

Alle mine konsultationer starter med en samtale. Hvis det er første gang, du kommer til mig, tager vi os god tid til at skabe et klart billede af, hvor du er i dit liv, og hvad du kommer med.


Ved den første konsultation laver jeg en anamnese, et skema, som jeg bruger gennem hele forløbet. Alt, hvad vi taler om, er naturligvis fortroligt.


Jeg har studeret psykoterapi hos Ole Vadum Dahl, der driver ID Academy.
Integral psykoterapi er en dynamisk ramme for forståelsen af sindet og forener blandt andet psykoterapi med spiritualitet. Jeg benytter mig af Ken Wilbers integrale model som baggrund. 

Jeg har kurser i kommunikation, Eneagrammet, coaching og arbejder sideløbende med drømmetydning og astrologi i mit arbejde. Jeg har personlige erfaringer med psykiske udfordringer i mine nærmeste omgivelser, hvilket giver mig en dyb forståelse og erfaring at trække på. Hos mig vil du være i trygge hænder og forhåbentlig finde et frirum, hvor der er plads til dig og alt det, du kommer med hjemmefra.


Jeg arbejder ofte med kroppen, hvilket kan inkludere kropsøvelser, åndedrætsterapi eller homøopati. Når kroppen tager over, kan sindet give slip, og det skaber som regel et rum, hvor tankerne kan falde til ro.


Ønsker du en Zoom- eller telefonkonsultation, er det muligt. Jeg afsætter normalt en time, og en konsultation koster 795 kr.


Jeg opfordrer dig til at række ud mellem behandlinger, hvis du har brug for det. Hvis du allerede er i et fysisk forløb hos mig, tager jeg ikke ekstra for at konsultere dig telefonisk.


Jeg vil gerne på forhånd vide, om du har diagnoser eller andre psykiske lidelser, om du tager medicin, eller om der er andre væsentlige ting, jeg bør være opmærksom på.


Jeg uddanner mig løbende, går i egenterapi og modtager supervision.

Ønsker du at tale med mig, har du spørgsmål, eller ønsker du at blive ringet op, så brug formularen nedenunder​

- Alexandra

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Er du interesseret?

Er du interesseret og ønsker at høre mere? Giv mig et kald eller benyt dig af de andre kontaktmuligheder på siden. 

Klinik Mild og Blid

Sursvej 3, 4952 Stokkemarke

Klik her for rutevejledning

CVR: 38125443

Læs cookiedeklaration her

Kontaktinformationer 

Telefon: 31 33 31 41

E-mail: hey@mildogblid.dk

sociale medier