At være vågen mens verden sover..

At vågne, mens verden sover

- er som at skulle navigere i to forskellige verdener på en gang

"At være »vågen« er ikke noget glamourøst. Det er ikke et adelsmærke, man bærer, og det er heller ikke en trendy titel, man kan hævde sig med. Faktisk føles det at være vågen ofte som at navigere i en verden, hvor de fleste mennesker stadig sover, lykkeligt uvidende om de dybere lag af eksistensen, der pulserer under overfladen af vores daglige virkelighed.

Opvågning handler ikke om at blive medlem af en eksklusiv spirituel klub. Det er en dybtgående ændring i vores verdensopfattelse, der afslører de illusioner, som samfundet, kulturen og vi selv med vores egne egoer har skabt. Og selv om denne voksende klarhed bringer oplysning, kan den også være dybt isolerende, hvilket gør det vanskeligt at kommunikere din nyfundne bevidsthed uden at føle, at du taler et sprog, som kun få forstår.

Forestil dig, at du lever i to verdener på samme tid - verden, sådan som den ser ud for alle andre, og verden, som du nu er kommet til at se den. I denne skærpede bevidsthedstilstand ser du ud over tingenes overflade og lægger mærke til mønstre, energier og forbindelser, som de fleste mennesker enten ikke er klar over eller vælger at ignorere.

Men når du prøver at dele det, du har set, indser du hurtigt, at ikke alle er klar til at modtage det. Du bliver mødt med tomme blikke, skepsis eller endda latterliggørelse. For at passe ind forenkler du dine ord, holder dine indsigter tilbage og dæmper intensiteten i din bevidsthed for ikke at lyde for »langt ude«. Det er som om, man konstant skal udvande sin sandhed og navigere mellem behovet for at udtrykke sig og behovet for at undgå at fremmedgøre sine omgivelser.

Denne erfaring gør dig ikke bedre end andre - den gør dig bare anderledes. Din rejse har fået dig til at se tingene fra et nyt perspektiv, men netop det perspektiv får ofte hverdagen til at føles som en øvelse i tilbageholdenhed. Mens andre er tilfredse med at diskutere overfladiske ting, dvæler dit sind ved de dybere spørgsmål: bevidsthedens natur, sammenhængen mellem alt liv, de usynlige kræfter, der former virkeligheden.

Og dog forbliver du stille, fordi du ved, at ikke alle er klar til eller villige til at konfrontere disse sandheder. Det er ikke, fordi de ikke kan se, hvad du ser, men deres tid er endnu ikke kommet, og det vil ikke fremskynde deres opvågning at forcere samtalen.

Så du tilpasser dig. Du aflæser energien i rummet og beslutter, hvornår du vil tale, og hvornår du vil være tavs. Du vælger dine ord med omhu, deler kun så meget, som føles sikkert, og holder igen, når du fornemmer, at samtalen ikke er klar til at kunne rumme den fulde dybde af din bevidsthed.

Nogle gange tager du dig selv i at smile og nikke samtykkende, selv om dit sind danser i en helt anden verden. Men så er der de sjældne, dyrebare øjeblikke, hvor man møder nogen, der faktisk forstår det. Deres øjne lyser op af genkendelse, og i et kort øjeblik føler man, at man endelig kan trække vejret, at man ikke behøver holde sig tilbage. Men disse øjeblikke er flygtige, og de sker ikke nær så ofte, som man kunne ønske sig.

At være vågen betyder også at se igennem de slør, der tilslører den kollektive menneskelige oplevelse. Man lægger mærke til de cyklusser af frygt, kontrol og distraktion, som holder folk fængslet i frakoblingens og adskillelsens båndsløjfer.

Du ser, hvor mange der ubevidst er fanget i disse mønstre, og du ville ønske, at du bare kunne ryste dem vågne og vise dem den sandhed, du har lært at kende. Men det kan du ikke.

Opvågning er ikke noget, man kan påtvinge nogen. Det er en dybt personlig rejse, som hver sjæl må tage på sig i sin egen tid. Det kan ingen forklaring eller overbevisning ændre på. Så du venter. Du lever din sandhed stille, tålmodigt og ofte alene, vel vidende at i 98% af dine samtaler vil dine virkelige tanker forblive uudtalte.

Men på trods af disse udfordringer er det en gave at være vågen. Det er ikke glamourøst, og det er bestemt ikke trendy, men ikke desto mindre er det en gave. Det er en form for udvidet bevidsthed, en dybere forbindelse til universet, en viden, der overskrider det rent intellektuelle.

Det er en erfaring, der forandrer dig indefra og ud, og som ændrer den måde, hvorpå du færdes i verden og opfatter din plads i den. Men denne gave kommer med et ansvar - ansvaret for at leve i en verden, som måske endnu ikke forstår eller værdsætter din indsigt."

~ Anonym ~