ALZHEIMERS og demens i sundhedssektoren

28. maj

Der findes flere former for demens, som hver især har forskellige årsager og symptomer. Her er de mest almindelige typer af demens:

1. Alzheimers sygdom

Symptomer: Det er den mest almindelige form for demens, som starter med mild hukommelsessvigt og langsomt forværres. Efterhånden kan der opstå problemer med sprog, beslutningstagning, og personlighedsændringer.

Årsag: Skyldes unormale ophobninger af proteiner (plaques og tangles) i hjernen, som skader hjernecellerne.

2. Vaskulær demens

Symptomer: Symptomerne varierer afhængigt af, hvilken del af hjernen der er påvirket. Det kan inkludere problemer med planlægning, koncentration og bevægelse. Hukommelsen kan være mindre påvirket i begyndelsen.

Årsag: Opstår som følge af nedsat blodtilførsel til hjernen, ofte efter et slagtilfælde eller flere små "strokes," der skader hjernens blodkar.

3. Lewy body demens

Symptomer: Forårsager problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Der kan også være synshallucinationer, bevægelsesproblemer og søvnforstyrrelser, der minder om Parkinsons sygdom.

Årsag: Skyldes unormale aflejringer af proteiner kaldet Lewy bodies i hjernen, der skader nerveceller.

4. Frontotemporal demens (FTD)

Symptomer: Rammer ofte mennesker i en yngre alder (under 65 år) og fører til ændringer i personlighed, adfærd, og sprog. Hukommelsen kan være relativt intakt i begyndelsen.

Årsag: Skyldes degeneration af frontallappen og temporallappen i hjernen, hvilket påvirker adfærd, personlighed og sprogfunktion.

5. Parkinsons sygdoms demens

Symptomer: Mange med Parkinsons sygdom udvikler demens i de senere stadier. Det involverer hukommelsesproblemer, langsom tænkning, og bevægelsesbesvær.

Årsag: Forårsages af skader på hjernecellerne som følge af Parkinsons sygdom, der påvirker dopamin-producerende neuroner.

6. Blandet demens

Symptomer: Mennesker med blandet demens har symptomer fra mere end én type demens, oftest en kombination af Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
Årsag: Kombination af årsager fra forskellige demenstyper, hvilket gør symptomerne mere komplekse.

7. Huntingtons sygdom

Symptomer: Symptomerne inkluderer ufrivillige bevægelser, humørsvingninger, og kognitive problemer. Det er en arvelig sygdom, som ofte begynder i middelalderen.

Årsag: Skyldes en genetisk mutation, der forårsager degeneration af hjerneceller.

8. Korsakoffs syndrom

Symptomer: Primært hukommelsestab, især problemer med at danne nye minder, selvom gamle minder ofte er intakte.

Årsag: Skyldes mangel på B1-vitamin (thiamin), ofte forbundet med kronisk alkoholmisbrug.

Disse former for demens har forskellige progressioner og symptomer, men de deler fælles træk som hukommelsestab, kognitive vanskeligheder og adfærdsændringer.

Den mest udbredte form for demens i Danmark, ligesom i mange andre lande, er Alzheimers sygdom. Det anslås, at omkring 60-70% af alle demenstilfælde skyldes Alzheimers sygdom. Denne type demens er kendetegnet ved en langsom og gradvis forværring af hukommelsen og andre kognitive funktioner.

Udover Alzheimers er vaskulær demens også relativt almindelig i Danmark, især hos ældre mennesker, der har oplevet slagtilfælde eller har andre hjerte-kar-sygdomme. Mange har desuden blandet demens, hvor både Alzheimers og vaskulær demens optræder samtidig.

Demens er et stort sundhedsproblem i Danmark, og med en aldrende befolkning forventes antallet af personer med demens at stige i de kommende år.

Der findes ingen kur mod demens, men der er forskellige behandlinger, der kan hjælpe med at lindre symptomerne og bremse sygdommens progression, afhængigt af typen af demens. Behandlingerne kan opdeles i medicinske og ikke-medicinske tilgange:

1. Medicinske behandlinger

a. Medicin mod Alzheimers sygdom:

Kolinerge lægemidler: Disse lægemidler (fx donepezil, rivastigmin og galantamin) øger niveauet af neurotransmitteren acetylcholin, som er vigtig for hukommelse og indlæring. De bruges især i de tidlige og midterste stadier af Alzheimers sygdom.

Memantin: Et andet lægemiddel, der virker ved at regulere glutamat, som er en anden vigtig neurotransmitter for hjernens funktion. Det bruges typisk i de moderate til svære stadier af Alzheimers.

b. Medicin mod vaskulær demens:

Der findes ingen specifik medicin, der kan helbrede vaskulær demens, men behandlinger, der sigter mod at kontrollere de underliggende årsager (fx blodtryk, kolesterol og diabetes), kan hjælpe med at bremse progressionen. Blodfortyndende medicin og medicin til at forbedre blodcirkulationen kan også anvendes.

c. Medicin mod Lewy body demens og Parkinsons sygdom demens:

Nogle af de samme lægemidler, der bruges til Alzheimers, kan også hjælpe personer med Lewy body demens. Desuden kan medicin mod Parkinsons sygdom (fx levodopa) hjælpe med bevægelsesproblemer.

d. Medicin mod adfærdsmæssige og psykologiske symptomer:

Antidepressiva: Bruges til at behandle depression, som ofte opstår hos mennesker med demens.
Antipsykotika: Kan i nogle tilfælde anvendes til at behandle alvorlige adfærdsmæssige problemer som aggression og hallucinationer, selvom de bør bruges med forsigtighed på grund af bivirkninger.

2. Ikke-medicinske behandlinger

a. Kognitiv stimulationsterapi (CST):

En evidensbaseret behandlingsform, der fokuserer på at forbedre hukommelse og kognitive evner gennem gruppeterapi, aktiviteter og samtaler. Det bruges især til mennesker med mild til moderat demens.

b. Fysisk aktivitet:

Regelmæssig motion kan forbedre både fysisk og mental sundhed hos mennesker med demens. Det kan også reducere symptomer på angst og depression samt forbedre søvnen.

c. Ergoterapi:

Ergoterapi kan hjælpe med at forbedre evnen til at udføre dagligdags aktiviteter og opretholde en vis grad af uafhængighed, fx ved at tilpasse hjemmet og lære nye måder at udføre opgaver på.

d. Kost og ernæring:

En sund og afbalanceret kost kan bidrage til at beskytte hjernefunktionen. Middelhavskosten, der er rig på frugt, grøntsager, fisk, og olivenolie, anses for at være gavnlig for hjernen.

e. Musik- og kunstterapi:

Musik og kunst kan fremme velvære og reducere angst og depression hos mennesker med demens. Musikterapi har vist sig at forbedre humør og kognitive funktioner i visse tilfælde.

f. Støtte og rådgivning til pårørende:

At støtte pårørende er en vigtig del af demensplejen. Rådgivning og støttegrupper kan hjælpe med at håndtere den følelsesmæssige og fysiske belastning, som demens kan medføre.

3. Eksperimentelle behandlinger

Der er også en række nye og eksperimentelle behandlinger under udvikling, herunder:

Immunterapi: Forskere undersøger, om immunsystemet kan hjælpe med at fjerne de proteinaflejringer (amyloid og tau), der findes i hjernen hos mennesker med Alzheimers.
Stamcellebehandling: Der forskes i, om stamceller kan reparere beskadigede hjerneceller og forbedre hjernefunktioner.

Tidlig indsats

Jo tidligere en person med demens får en diagnose, jo bedre er chancerne for at bremse sygdommens progression og bevare livskvaliteten.

Det er vigtigt at kombinere medicinske og ikke-medicinske behandlinger for at opnå de bedste resultater.

Alzheimers Foreningen:

Alzheimers Foreningen spiller en central rolle i Danmark, når det gælder støtte og oplysning om demens, herunder Alzheimers sygdom. Foreningen er en non-profit organisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for personer med demens samt deres pårørende og fagpersoner. Her er nogle af de vigtigste roller og opgaver, som Alzheimers Foreningen varetager:

1. Støtte til mennesker med demens og deres pårørende

Alzheimers Foreningen tilbyder en række ressourcer og støttetilbud til personer med demens og deres familier, herunder:

Rådgivning: De tilbyder personlig rådgivning via telefon, e-mail og online chat, hvor både mennesker med demens og deres pårørende kan få hjælp til at forstå sygdommen og håndtere de praktiske og følelsesmæssige udfordringer, der følger med.
Støttegrupper: Foreningen organiserer støttegrupper og netværksmøder for både demensramte og deres pårørende. Her kan man udveksle erfaringer og få følelsesmæssig støtte fra andre i lignende situationer.
Vejledning om rettigheder: Foreningen hjælper med vejledning om de offentlige ydelser og støtteordninger, som demensramte og deres pårørende har ret til, herunder hjælpemidler og aflastningstjenester.

2. Oplysning og undervisning

Alzheimers Foreningen arbejder aktivt på at øge bevidstheden om demens i samfundet:

Oplysningskampagner: De lancerer landsdækkende kampagner, der har til formål at skabe større opmærksomhed omkring demens, fjerne tabuer og opfordre til tidlig diagnosticering.
Undervisning og kurser: Foreningen tilbyder uddannelsesprogrammer og kurser til både pårørende og fagpersoner. De arbejder også på at uddanne plejepersonale og sundhedspersonale i demenspleje.
Informationsmaterialer: De producerer brochurer, pjecer og andet informationsmateriale om demens og Alzheimers, der distribueres til både offentligheden og sundhedssektoren.

3. Politisk arbejde og advokacy

Alzheimers Foreningen arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for personer med demens gennem politisk arbejde:

Lobbyvirksomhed: Foreningen samarbejder med politikere og myndigheder for at sikre bedre støtte og pleje til mennesker med demens og deres familier. De arbejder for bedre demensstrategier, øget forskning og adgang til behandlinger.
Demenshandlingsplan: De er involveret i implementeringen af den nationale demenshandlingsplan, som sigter mod at forbedre forholdene for demensramte i Danmark.

4. Forskning og vidensdeling

Foreningen støtter forskning i demens og Alzheimers sygdom:

Forskning i demens: De støtter og finansierer forskning, der har til formål at finde bedre behandlinger, forbedre plejen og på sigt finde en kur mod demenssygdomme.
Vidensdeling: Alzheimers Foreningen fungerer som et videnscenter, hvor de samler og deler den nyeste viden og forskning om demens med både fagfolk og offentligheden.

5. Arrangementer og aktiviteter

Alzheimers Foreningen organiserer en række aktiviteter og arrangementer for at skabe opmærksomhed og fællesskab:

Alzheimer’s Landsindsamling 22 september: En årlig begivenhed, der samler ind til demenssagen og skaber opmærksomhed om sygdommen.
Frivilligarbejde: Foreningen engagerer mange frivillige, der hjælper med at organisere arrangementer og støtteprogrammer.

6. Frivillig støtte

Foreningen afhænger i høj grad af frivillige, der hjælper med at gennemføre arrangementer, rådgive pårørende og støtte demensramte. De frivillige spiller en vigtig rolle i at gøre foreningens arbejde muligt, både lokalt og nationalt.

Alzheimers Foreningen fungerer som en vigtig livline for mennesker med demens og deres pårørende i Danmark og spiller en central rolle i at påvirke den måde, demens håndteres på i samfundet.

Demens i Sundhedsplejen

At hjælpe et menneske med demens kræver både tålmodighed, forståelse og viden om sygdommen. Her er nogle af de bedste måder, du kan støtte en person med demens på:

1. Forstå sygdommen

Det er vigtigt at forstå, hvad demens er, og hvordan sygdommen påvirker hjernen og den enkeltes evne til at tænke, huske og kommunikere. Jo mere du ved om demens, jo bedre kan du tilpasse din støtte til personens behov og adfærd. Læs om de forskellige stadier af demens og de typiske symptomer, som kan variere.

2. Bevar roen og vær tålmodig

Personer med demens kan blive frustrerede eller ængstelige, når de har svært ved at huske ting eller udføre dagligdags opgaver. Vær rolig og undgå at vise irritation, selvom det kan være udfordrende. Giv dem tid til at reagere, og gentag ting langsomt, hvis det er nødvendigt.

3. Kommunikér klart og enkelt

Brug korte sætninger og enkle ord: Tal tydeligt og langsomt. Stil énkle ja/nej-spørgsmål i stedet for komplekse spørgsmål.
Vær tålmodig og giv tid til svar: Vent på personens respons uden at presse dem.
Brug ikke-kritisk kropssprog: Dit kropssprog og tonefald kan hjælpe personen med at føle sig tryg. Vær åben og venlig.

4. Opbyg en daglig rutine

Personer med demens har det ofte bedst med en forudsigelig rutine. En fast struktur hjælper dem med at føle sig mere trygge og sikre, fordi det reducerer forvirring:

Planlæg faste måltider og aktiviteter på bestemte tidspunkter af dagen.
Gør hverdagsaktiviteter som at klæde sig på og spise så ensartede som muligt.

5. Bevar deres værdighed og uafhængighed

Selvom personer med demens har brug for hjælp, er det vigtigt at støtte dem i at bevare så meget uafhængighed som muligt:

Lad dem deltage i daglige aktiviteter: Giv dem opgaver, de kan udføre, som fx at dække bord eller vælge tøj. Det hjælper med at opretholde en følelse af mening.
Giv valg, men begræns mulighederne: For mange valg kan være overvældende, men to simple valgmuligheder (som fx "Vil du have kaffe eller te?") kan give dem en følelse af kontrol.

6. Skab et trygt og overskueligt miljø

Et roligt og overskueligt miljø kan hjælpe med at reducere angst og forvirring:

Minimer støj og distraktioner: Overdreven støj fra tv eller radio kan virke forvirrende.
Hold genstande på samme sted: Sørg for, at ting som tøj, briller og medicin altid er nemme at finde og på deres faste pladser.
Sikre omgivelser: Fjern eventuelle farer i hjemmet, som løse tæpper eller skarpe genstande, der kan føre til ulykker.

7. Husk at kommunikere følelsesmæssigt

Selvom personer med demens har svært ved at forstå ord, kan de stadig opfatte og reagere på følelser. Et smil, et kram eller et venligt ord kan give tryghed og trøst, især i forvirrende situationer.

8. Tilpas aktiviteter til deres evner

Aktiviteter kan give glæde og stimulering for personer med demens, men det er vigtigt, at aktiviteterne passer til deres evner:

Fysisk aktivitet: Enkle øvelser som gåture eller let motion kan hjælpe med at opretholde deres fysiske helbred.
Kreative aktiviteter: Male, tegne eller lytte til musik kan være stimulerende og beroligende.
Erindringsøvelser: Tal om gamle minder eller vis billeder, der kan hjælpe dem med at huske tidligere oplevelser. Det kan ofte være beroligende og gavnligt for deres selvværd.

9. Håndter ændret adfærd med forståelse

Personer med demens kan opleve ændringer i humør og adfærd, såsom angst, vrede eller depression. Dette skyldes ofte frustration over deres manglende evne til at huske eller kommunikere:

Undgå konfrontationer: Hvis personen bliver vred eller forvirret, så undgå at argumentere. Prøv at aflede opmærksomheden eller skifte emne.
Valider deres følelser: Selv når de er forvirrede, kan det hjælpe at anerkende deres følelser med sætninger som "Jeg kan se, at du er ked af det" i stedet for at forsøge at rette deres hukommelse.

10. Søg hjælp og støtte til dig selv

At tage sig af en person med demens kan være både fysisk og følelsesmæssigt udfordrende. Det er vigtigt, at du også passer på dig selv:

Søg støtte: Deltag i støttegrupper eller søg rådgivning, så du kan dele dine oplevelser og få råd fra andre, der er i samme situation.
Tag pauser: Sørg for at få aflastning, når det er muligt, og giv dig selv tid til at hvile og genoplade.

At hjælpe et menneske med demens kræver empati, fleksibilitet og en forståelse af, at deres verden kan virke anderledes. Ved at være opmærksom på deres behov og arbejde med at skabe trygge rammer, kan du hjælpe dem med at bevare deres værdighed og livskvalitet i så lang tid som muligt.

Hvordan kan man agere bedst muligt som sundhedspersonale?

Som sygeplejerske på et hospital, der arbejder med demensramte patienter, kan man opleve en række udfordringer og situationer, der kræver særlig opmærksomhed, tålmodighed og viden om demens. Her er nogle af de mest almindelige oplevelser og situationer, du kan støde på:

1. Forvirring og desorientering

Demensramte patienter er ofte desorienterede, især i et hospitalmiljø, som er ukendt for dem. De kan:

Ikke forstå, hvor de er, eller hvorfor de er der.
Forveksle sygeplejersker og andet personale med familiemedlemmer eller fremmede.
Have svært ved at finde deres vej rundt eller forstå tid og sted.

Hvordan håndteres det?:

Du kan hjælpe ved at forklare tingene roligt og gentagne gange, og give enkle, klare svar.
Brug visuelle hjælpemidler, som billeder eller skilte, der kan hjælpe med at orientere dem.
Forsøg at skabe en så rolig og forudsigelig rutine som muligt, da det kan reducere deres forvirring.

2. Ændringer i adfærd

Adfærdsmæssige ændringer som aggression, agitation, rastløshed eller tilbagetrækning kan være almindelige hos demenspatienter. De kan blive:

Aggressive eller udadreagerende: Ofte som en reaktion på frustration, frygt eller smerte.
Rastløse: De kan gentage de samme handlinger eller forsøge at forlade hospitalet, fordi de føler sig utrygge eller forvirrede.
Passive eller apatiske: Nogle patienter kan blive meget stille og tilbagetrukne.

Hvordan håndteres det?:

Hvis en patient bliver aggressiv eller ophidset, er det vigtigt at bevare roen, tale blidt og forsøge at aflede opmærksomheden.
Rastløshed kan afhjælpes ved at tilbyde tryghed, fysiske aktiviteter eller simpelthen gå med dem i gangene.
Forstå, at adfærdsændringer ofte ikke er personlige, men et udtryk for deres sygdom. Valider deres følelser og forsøg at aflede deres opmærksomhed til noget beroligende.

3. Sværhed ved at kommunikere

Demens kan påvirke patientens evne til at tale, forstå eller udtrykke sig klart. Nogle patienter har svært ved at finde de rigtige ord, mens andre måske slet ikke kan kommunikere verbalt.

De kan have svært ved at forklare smerter eller ubehag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere deres behov.
Patienter kan blive frustrerede, når de ikke kan kommunikere effektivt.

Hvordan håndteres det?:

Brug enkle sætninger og ja/nej-spørgsmål for at lette kommunikationen.
Vær opmærksom på nonverbale tegn som ansigtsudtryk eller kropssprog, der kan indikere smerte eller ubehag.
Brug billeder eller kort til at hjælpe dem med at kommunikere deres behov.

4. Modstand mod pleje

Mange demensramte patienter kan blive bange eller utrygge ved medicinske procedurer og fysisk pleje, som de ikke forstår. Dette kan føre til, at de nægter pleje eller viser modstand, fx ved:

Ikke at ville tage medicin eller spise.
Afvise hjælp til personlig pleje eller hygiejne, fordi de ikke forstår behovet.

Hvordan håndteres det?:

Forklar hver handling roligt og på forhånd. Giv dem tid til at forstå og tilpasse sig.
Prøv at involvere dem i beslutningsprocessen ved at tilbyde simple valg, som fx "Vil du have et glas vand før din medicin?".
Giv små pauser under pleje, hvis de virker modvillige, og forsøg senere igen.

5. Risiko for fald og skader

Demensramte patienter har ofte nedsat balance, forvirring og svækket dømmekraft, hvilket øger risikoen for fald eller selvskade. På et hospital kan de fx:

Prøve at stå op og gå, selvom de ikke har fysisk evne til det.
Have svært ved at navigere i deres omgivelser, fx sengen eller badeværelset.

Hvordan håndteres det?:

Sørg for, at patienten altid har en klokke inden for rækkevidde, så de kan få hjælp.
Brug sengeheste eller andre hjælpemidler til at forhindre fald.
Hav tålmodighed og hjælp dem med at bevæge sig sikkert, hvis de føler trang til at gå rundt.

6. Manglende forståelse af sygdom og behandling

Demensramte patienter forstår ofte ikke deres medicinske situation, og dette kan føre til, at de afviser behandling eller ikke følger instruktioner:

De kan fx fjerne IV-katetre, iltslanger eller forbindinger, fordi de ikke forstår deres funktion.
De kan nægte at tage medicin, fordi de ikke husker, hvorfor det er nødvendigt.

Hvordan håndteres det?:

Forsøg at forklare behandlingen så enkelt som muligt, og husk, at det kan være nødvendigt at gentage det flere gange.
Brug visuelle hjælpemidler eller pårørende til at forklare, hvorfor behandlingen er vigtig.
Hold et vågent øje med patienten for at forhindre, at de skader sig selv ved at fjerne medicinsk udstyr.

7. Smertevurdering

Det kan være svært at vurdere smerte hos demensramte patienter, da de måske ikke kan udtrykke, hvor de har ondt, eller om de føler smerte. Mange patienter kan virke urolige eller ændre adfærd som reaktion på smerte.

De kan vise smerte ved at blive irritable, ophidsede eller ved at trække sig væk fra berøring.

Hvordan håndteres det?:

Observer deres kropssprog og ansigtsudtryk nøje for tegn på smerte.
Brug skalaer til smertevurdering, der er tilpasset demensramte, og involver pårørende i vurderingen af patientens smerte.

8. Samarbejde med pårørende

Pårørende til demensramte patienter er ofte meget involverede i deres pleje og kan være en vigtig kilde til information. De kan hjælpe med at forklare patientens rutiner, præferencer og reaktioner.

Samtidig kan pårørende være følelsesmæssigt påvirkede af situationen, hvilket kan kræve støtte og empati fra sygeplejerskens side.

Hvordan håndteres det?:

Vær lydhør over for pårørendes input og spørgsmål, da de kender patienten bedst.
Tilbyd vejledning og støtte til pårørende for at hjælpe dem med at håndtere deres følelsesmæssige byrde og bekymringer.

9. Mange gentagelser

En sygeplejerske kan opleve, at demenspatienter gentager de samme spørgsmål eller udsagn igen og igen, fordi de ikke husker samtalerne. Dette kan kræve ekstra tålmodighed.

Hvordan håndteres det?:

Vær tålmodig, og besvar spørgsmålene roligt, selvom du har gjort det før. Forsøg at distrahere eller aflede opmærksomheden, hvis det er passende.

10. Bevare et menneskeligt perspektiv

Selvom det kan være udfordrende at arbejde med demensramte patienter, er det vigtigt at huske, at de stadig er mennesker med følelser, behov og oplevelser. At opretholde deres værdighed og respekt, selv når de udviser forvirrende eller besværlige adfærd, er afgørende.

At være sygeplejerske for demensramte patienter kræver en unik blanding af medicinsk viden, følelsesmæssig intelligens og menneskelig tålmodighed. Den omsorg og opmærksomhed, du giver, kan gøre en enorm forskel for deres velbefindende.

Du kan altid finde hjælp og støtte hos din lokalafdeling hos Alzheimers Foreningen - I dit tilfælde er det Storstrøm

https://www.alzheimer.dk/lokalt/region-sjaelland/lokalforeninger/storstroem/

Video link til Biogen: https://www.youtube.com/watch?v=vim3QNdDl64