Om mig

Læs mere om mig her.

Mit navn er Alexandra Ward, jeg er 36 år og jeg arbejder som healer og terapeut, og har egen klinik på Lolland.

Jeg er under uddannelse som psykoterapeut, og er 1. Års studerende på den integrale psykoterapeut uddannelse på ID Academy v. Ole Vadum Dahl.

Jeg er 2. Års studerende på CASU, også kendt som Center for Alternative Uddannelser v. Susanne Løfgren, kendt for sit mangeårige arbejde med Dr. Bach og zoneterapi. Dertil har jeg adskillige kurser bag mig indenfor astrologi, healing, Enneagrammet, kostvejledning, plantemedicin og to certificeringer i hhv. en Reiki 1 healer certificering, en Nada Recovery Akupunktur certificering.

Min grundpraksis har udgangspunkt i den traditionelle kinesisk medicin blandet med psykoterapien og homoøpatiens medicin. Dvs når du kommer til en behandling i min klinik kan jeg tage højde for din psyke, din krop og din ånd og sjæl på én gang. Det giver en sammenhængende og holistisk behandling der tilgodeser hele dig..

​Den traditionelle kinesiske medicin er et helhedspræget sundhedssystem, som værdsætter den nøje sammenhæng mellem sjæl og krop. I det kinesisk sundhedsforståelse arbejder man med meridianer, som er energibaner, som fortrinsvis er tilknyttet et bestemt organ, men påvirker alle andre ud fra, at kroppen er en helhed. I meridianerne afspejles vores sundhedstilstand. Når de er i ubalance opstår smerter og sygdomme. Jeg behandler disse ubalancer fra flere perspektiver, gennem samtale terapi, zoneterapi, healing og homoøpati form af enten Dr. Bach Blomster remedier, eller Allergicas medicin.

Jeg er inspireret af de antroposofiske tendenser, og benytter mig af en bred vifte af åndsvidenskab når jeg behandler. Jeg kigger mod astrologien, heilpraktiken, kinesiologien, planteriget, yin/yan dynamikker og Martinus Kosmologi og verdensforståelse. Jeg dyrker yoga og åndedræts terapi og har en ben i østens tusindår gamle visdom i min egen praksis.

Dette giver en bred vifte af værktøjer jeg kan bruge til mine mange forskellige klienter, der ønsker alt fra rygestop, vægttab, smertelindring, selvudvikling eller almen samtale terapi. Jeg ønsker at alle kan få råd til en behandling, så har du udfordringer med økonomien, står i et svært sygdomsforløb eller er under uddannelse så kontakt mig alligevel, så finder vi en god pris til dig.

En times konsultation koster 550 kr, og du kan købe to timer for 500 hvis du køber dem samlet. Du kan få et 3 måneders forløb for 2500 kr, hvor vi går i dybden med en konkret problemstilling.

Fremmøde i klinikken: 

Mine behandlinger varer cirka en time pr. gang, første gang længere da vi skal lave en journal til dig. Du kommer hjem til mig, i min klinik i mit hus, du kan parkere udenfor. Hvis du lider af allergi skal du vide at der er hunde i huset, de er søde og rare, og kommer ikke til at forstyrre vores session.

Èn gang om måneden er jeg i København, og fra 2023 er jeg i Time4U's smukke lokaler på Frederiksberg, lige ved metroen. Se min Facebook side for tider og tidsbestilling til dette. Jeg kan også komme hjem til dig og behandle dig i dine egne omgivelser, kontakt mig for en pris på dette. 

Jeg har tavshedspligt, og er underlagt supervision på begge mine uddannelser.

Skulle vi løbe ind i situationer hvor jeg ikke føler at jeg er den rette behandler for dig, så har jeg et stort netværk af behandlere der er yderligere specialiseret som jeg vil henvise dig til. Det er folk jeg kender godt og kan stå inde for. Vi tager ansvar for din behandling, så du ikke står alene midt i et sygdomsforløb. Du kan koncentrere dig om at blive rask.

Jeg glæder mig sådan til at høre fra dig, du kan ringe til mig på 3133 3141, hvis du har spørgsmål til mig, eller vil i gang.

Hos mig er du i trygge hænder.​

Ønsker du at tale med mig, har du spørgsmål, eller ønsker du at blive ringet op, så brug formularen nedenunder​

- Alexandra

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Er du interesseret?

Er du interesseret og ønsker at høre mere? Giv mig et kald eller benyt dig af de andre kontaktmuligheder på siden. 

Klinik Mild og Blid

Sursvej 3, 4952 Stokkemarke

Klik her for rutevejledning

CVR: 38125443

Læs cookiedeklaration her

Kontaktinformationer 

Telefon: 31 33 31 41

E-mail: hey@mildogblid.dk

sociale medier